Maj udfordringen

Bæredygtig maj

I min lille familie er det efterhånden blevet en tradition at maj måned bruges på at kigge de gamle vaner igennem.
Et år gik vi analog og brugte hverken internet eller Tv. Et andet år stoppede vi med sukker og andre søde sager, vi har også brugt en maj måned på at optimere motionen. Det geniale ved at sætte en hel måned af til at fokusere på de dårlige eller uhensigtsmæssige vaner er at man efter 21 dage har brudt vanerne og derfor har mulighed for at starte på en frisk, lave nye vaner både gode og dårlige.

I år kigger vi på hvordan vi kan leve mere bæredygtigt, hvordan vi kan klimaoptimere vores liv.
Den sidste tid har der været meget skriveri og debat om vores skrantende klode. Om ismasser det smelter hurtigere end først antaget, om isbjørne der dør af sult, om havet der stiger osv.
I første omgang var min reaktion at "flygte" til et højtliggende område, frasige mig alle livets materielle goder og trække vejret så langsomt som muligt og undgå at prutte for ikke at udlede mere co2. Men jeg slog koldt vand i blodet og indså at det ville bidrage med ca 0 til forbedringen af vores klima.
Derfor har vi besluttet os for at bruge maj måned til at kigge hele vores hverdagsliv igennem og gøre op med de vaner som er dårlige for miljøet. En af de vaner jeg ved der skal pilles ved er bilen, den skal blive stående i indkørslen så meget som muligt. Så små indkøb, børnehaveaflevering og afhentning foregår til fods eller på cykel. Vi bor i gåafstand til det hele og det er ren dovenskab at jeg tager afsted i sidste øjeblik og derfor starter motoren i stedet for at sadle disciplenes heste. Vi kommer også til at kigge vores madvaner igennem, rødt kød vil ikke blive smidt på bordet så ofte som det sker nu. Og hvis det kommer på bordet skal det suppleres med så mange grøntsager at det kan række til mere end en dag. I samme kategori, maden, er det helt oplagt at gå Økologisk så meget det er muligt. På det punkt har vi faktisk tyvstartet da Netto har introduceret en ny økolinje kaldet ØGo. Alle vores dagligvare kan nu fåes til absolut rimelige priser og oven i købet en super kvalitet. (ikke spons. bare begejstring)

Jeg er sikker på at der vil komme flere punkter til efterhånden som maj flyver afsted, nogen af dem opdager vi selv andre kan vi blive mindet om udefra. Som forleden dag da jeg blev kontaktet af et nyt dansk firma der laver tandbørster. Ikke bare almindelige plastiktandbørster i smarte farver men gennemført klimavenlige tandbørster i bambus. Tandbørsterne købes på abonnement så der bliver leveret et nyt sæt hver tredje måned når det er tid til at skifte. Vi har fået børsterne på prøve og jeg må sige jeg er begejstret. Tandbørsten ligger godt i hånden og børstehovedet er i min optik helt perfekt blødt og stadig effektivt. Klimavenlige tandbørster kunne absolut godt blive et punkt på vores majudfordring, lige nu venter jeg på at de lancerer en børnetandbørste da min husstand jo består af 2/3 børn. Tandbørsterne kan ses og købes via Webbrush's hjemmeside
Tandbørsterne er modtaget i gave fra Webrush.dk


GemGem

Kommentarer

  1. Spændene udfordring. Jeg forsøger hele tiden at blive mere bæredygtig. Pt tænker jeg meget over, hvor meget affald jeg skaber og over hvordan jeg får mere bæredygtighed, som jeg har råd til, ind i min garderobe.
    I øvrigt fåes tandbørsterne i børnemodel i de fleste helsekostforretninger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må jeg lige tjekke ud. Ja det er en spændende udfordring, heldigvis er der så meget man kan gøre så det sværeste ligger næsten i at vælge nogen punkter ud og så gå all in på dem.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg