Midt i en solstråle

Som jeg skrev om tidligere besluttede vi ret tidligt i min graviditet at lillebror skulle fødes hjemme. Storebror Erik kom med lynets hast på Hvidovre hospital for 4 år siden, og hvis lillebror havde tænkt sig at komme med samme fart ville vi ikke kunne nå til Næstved sygehus.

Her på midtsjælland er der en super veletableret hjemmefødselsordning. Man bliver fra starten tilknyttet en jordemoder som man mødes med hjemme under hele graviditeten. Jeg havde omkring 10 besøg af min fantastiske jordemoder. Vi snakkede om alt fra komplikationer, fars rolle, forventninger, søskende, amning og selvfølgelig en masse fødsel.
Ud over min egen jordemoder mødtes jeg en enkelt gang med den anden der kører i Sorø. På den måde havde jeg ansigt på hvem der ville dukke op hvis min egen var forhindret.

De sidste dage inden lillebrors ankomst mødtes jeg lidt oftere med Susanne som min jordemoder hed (hedder). Jeg var mildest talt meget frustreret over at lillebror ikke kom den dag jeg havde sat mig for. Han havde ikke travlt og kom først 9 dage senere.
Susanne kom og sørgede for at min krop fik så meget ro som muligt inden den forestående kraftpræstation. Hun gav mig zoneterapi, akupunktur og massage. Lavede afslapningsøvelser med mig og lagde øre til mine tanker og bekymringer. Den ene gang faldt jeg i så dyb søvn efter hendes behandlinger at jeg ikke opfangede hun var gået.
Natten til onsdag sov jeg som en sten. Faldt i søvn med en tom følelse tirsdag, en følelse af at lillebror nok havde taget permanent bolig i min mave og at vi aldrig ville møde ham. Onsdag vågnede jeg omkring kl 6.00 og havde lidt tegnblødning men ellers ikke nogen tegn på at lillebror var på vej. Jeg skrev dog til Susanne og kl 6.40 aftalte vi at hun skulle komme forbi på et morgen visit og se om der var noget på vej så hun kunne planlægge sin dag. Kl 7.12 havde jeg den første lille ve, så de tre store blev gjort klar og sendt ud af døren 7.25. Susanne kom lidt i 8 og da hun undersøgte mig kunne hun konstatere at jeg var i aktiv fødsel. Hun hentede sine sager i bilen og stuen blev gjort klar. De første 45 min brugte jeg vores gymnastikhest til at støtte mig op ad, perfekt højde og tung så den kunne stå imod mine kræfter. Min mand var en super støtte og mellem veerne kunne jeg sagtens grine og være med i samtalerne. Omkring kl 9.00 ændrede veerne karakter og jeg skulle bruge al min energi og opmærksomhed på at komme igennem dem og samle kræfter imellem. Mit vand var endnu ikke gået men det pressede på og gjorde ondt. Lillebror skulle dog lige ligge sig helt klar før Susanne ville tage vandet. Kl 9.30 gav hun mig en omgang rebozo som fik lillebror til at glide på plads. Kl 9.47 tog hun vandet, kl. 9.49 fik jeg en presseve og kl. 9.50 tog jeg selv imod verdens smukkeste lillebror midt i en solstråle.
Det var den perfekte afslutning på min karriere som fødende kvinde.


Kommentarer

  1. Fin lille fødsels-beretning, og præcis som en fødsel bør være. Endnu engang tillykke med jeres dejlige lillebror

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rebekka. Tak skal du have!

      Slet
  2. Meget tillykke med den fine lille dreng og en veloverstået fødsel. Lettelsen må være ubeskrivelig og glæden ligeså! Lyst og lykkeligt forår til jer alle! Knus Bodil/Bror-huldren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bodil. 1000 tak skal du have. Det var så god en oplevelse og glæden er ubeskrivelig! Mange hilsner til dig, Lars og Traver!

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg