Vente vente vente

Vi venter her hjemme. Vi venter i spænding og vi glæder os! Glæder os til lillebror melder sin ankomst. Der er under 4 uger til terminsdagen, 4 uger der gerne må gå hurtigt. Samtidig med at der faktisk er en del ting vi lige skal nå inden han kommer. I næste uge er jeg alene med de tre store i dagtimerne, skolen har vinterferie så jeg har valgt at beholde hele mit afkom hjemme og give den max gas på hyggen inden min opmærksomhed bliver taget af en lidt mindre størrelse. Ugen efter fylder Erik 4 år, det skal fejres for de sidste tre gange har vi været syge her hjemme så han er aldrig rigtig blevet fejret sådan med stor fødselsdag osv. Det tæller vi også dagene til.
Når gæsterne så er gået hjem vil jeg egentlig gerne være så meget et skarn og bede lillebror blive i maven til vi rammer marts. Hvis han samarbejder får jeg nemlig mit ønske om et barn i hver årstid opfyldt, hvis ikke han samarbejder og altså kommer før, så bliver der ikke nogen femmer, bare lige for at få det på det rene.

For at få en god aftenrutine har vi indført noget vi kalder stilletime her hjemme, det vil jeg gerne uddybe en anden dag, men i øjeblikket bruger Astrid sin stilletime på at øve sig i at tegne. Og jeg tror hun glæder sig til vi bliver seks her hjemme, hun har i hvert tilfælde ikke udeladt lillebror fra familietegningerne. Jeg er vild med hendes streg og de udtryk hun får frem i de forskellige figurer.


Jeg har udvisket lillebrors navn da vi ønsker at holde det i familien lidt tid endnu, og i hvert tilfælde til han er født :)

Kommentarer

  1. Søde ventetid! Jeg er bare helt vild med de der tegninger! De er jo guld værd :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de vil også blive gemt og værdsat som et dejligt minde om den sidste tid inden lillebrors ankomst :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg