Påske på Stationen

I morgen er der to måneder til næste marked på Sorø station. Jeg glæder mig helt vildt til endnu engang at byde velkommen til vores kunst, design og livsstilsmarked. Jeg elsker processen med at planlægge den stemning vi ønsker at give videre til stadeholdere og besøgende. Hvilket tema søger vi, hvad er den røde tråd for os, hvor mange skal vi have plads til, hvor mange nye og hvor mange gamle. Det er sjovt at ligge disse planer og det er fantastisk at stå midt i det når markedet åbner og se om vi har ramt vores drømme.
Denne gang har vi mulighed for at ligge markedet i forbindelse med påsken, så temaet er ligesom givet på forhånd; Påske og forår.
De andre tanker for markedet er mest forbeholdt Mette og jeg, tanker som vi hele tiden arbejder med, udvikler på, bygger op og river ned, ligger til og skrotter. Nogen gange har vi kæmpe armbevægelser, andre gange mister vi helt troen på ideen, vi ender dog altid det helt rigtige sted og sommerfuglene får lov til at flakse i maven på os.

Den weekend vi har valgt i år er en weekend med fokus på alt det lækre i Sorø. Fredag og lørdag byder velkommen på Sorø station og søndag er der Smag i Sorø som er en tilbagevendende begivenhed hvor lokale producenter afholder en stort madmesse på Sorø fri fagskole.
Så sæt et stort X over denne weekend, inviter venner og familie til en weekend hvor de rigtig kan få muligheden for at se hvad Sorø har at byde på! Jeg er i hvert tilfælde sikker på at det bliver en fantastisk weekend.


Endnu engang har fantastisk dygtige Nola tryllet med Skotte & Stentofts plakat, hun formår virkelig at forvandle vores knudrede kryptiske stemningsbeskrivelser til lige præcis den plakat vi havde i tankerne.

Kommentarer

Populære indlæg