torsdag den 14. maj 2015

Kærlighed ved første blik

Jeg er helt så jeg sitre inden i. Her til aften har jeg gjort noget som i mine øjne er lidt vildt. Jeg er spændt, lidt nervøs på designerens vejne og allermest er jeg nærmest forelsket. Forelsket i et møbel som for mig var kærlighed ved første blik. Heldigvis var min mand enig og nu har vi sammen støttet og bestilt via Kickstarter og krydser vores fingre for at Nomad Chair står i vores stue til efteråret.
Nomad chair er designet af Line "Marapytta"s mand Sebastian, manden bag We Do Wood. Den er designet med inspiration og respekt for de gamle møbelklassikere og med et sikkert valg af materialer hvor der er taget hensyn til både miljø og produktion. Selv hvor meget den fylder ved forsendelse og hvor let den er at samle er der tænkt på. I mine øjne er det en meget smuk genistreg.
Jeg er vild med stolen, jeg er vild med materialerne og jeg er vild med ideen om at vi sammen kan påvirke stolens fremtid.
Stolen kan lige nu bestilles via Kickstarter til en fantastisk pris, næsten halv pris af hvad den vil ende på. Der er lige nu bestilt 22 stk, så der er 28 stk tilbage til den flotte pris.
Mens vi venter i spændning skal vi tage stilling til stolens farve, for den vil også blive produceret i blå og grøn.
Dette indlæg er skrevet i ren og skær begejstring og billederne har jeg lånt af We Do Wood.





En knap så flatterende vinkel

Jeg gør det, andre gør det, de fleste gør det. Viser den pæne side frem på de sociale medier. Og jeg forstår det godt, hvem gider at se på vasketøj, sure børn, ufærdige projekter og mavedeller. Vi har dem alle sammen og ingen er forskånede for rod eller er perfekte.
I vores hus er der flere ting der rammer mit øje og generer mig, men der er ikke noget at gøre ved det meste lige nu. Vi har prioriteret at flytte ind og skabe et hjem, så skidt pyt med savsmuldstapet og sænkede lofter.
Der er dog et rum som tager prisen for mest iøjenfaldende nederen rum. Køkkenet. Det har fint potentiale men der er bare intet der spiller, og vi har ikke gjort noget for at skabe samklang. Det er kun halvdelen af køkkenet der er malet så når man står i døren ser det fint ud, men går man ind i rummet afsløres den grumme sandhed. Der er stadig flere vægge med cafe latte brun overflade. 
Vi har planer om og har allerede taget kontakt til &shufl i forhold til at få skiftet alle skabslåger så de følger med op til 2015, gulvet skal også laves. Lige nu ligger der et hæsligt klinkegulv som er lagt forkert oven på det gamle trægulv. Blasfemi! 
Ideer til køkkensmukkesering er der masser af, vi mangler bare lige finanser og tid, to mindre faktorer! Men de første spadestik er taget og inden længe skal jeg nok komme af med cafe latte brun!


søndag den 10. maj 2015

Smagen af barndom

Vi havde gæster igår, og det krævede en lille kage til kaffen. Der er en chokoladekage som jeg altid vender tilbage til. Min barndoms chokoladekage. Den smager af cykelture ud i det blå. Den smager af fødselsdag i skolen og den smager af weekend hygge hjemme.
Opskriften er på et tidspunkt blevet tilpasset en bradepande fra 80'erne, defor de lidt skæve mål. Når jeg bager den er det både i en springform, et 20x20 fad og muffins. Den passer til det hele. Igår blev den serveret helt aux naturelles, men jeg synes den er aller bedst hvis der er blandet hele nødder og hakket chokolade i dejen.
225 g smør
337 g sukker
5 æg
3 tsk vaniliesukker
1 tsk bagepulver
135 g mel
8 spsk kakao

Æg og sukker piskes luftige, den smeltede smør tilsættes. Mel, vanilie, bagepulver og kakao blandes og røres i dejen. Hvis der skal nødder og chokolade i kagen tilsættes det dejen. Dejen hældes i en smurt form og bages ved 175 C i 30-45 min afhængig af ovn og bageform. Kagen er færdig når dejen ikke længere hænger ved en strikkepind. 



onsdag den 6. maj 2015

Jeg har sagt det før

Som jeg skrev om i sidste uge skal der nogen gange ikke så meget til. I torsdags da ungerne var daffet i sommerhus tog malermesteren ved mig og jeg fik ført en af de ideer ud i livet som jeg har haft næsten siden vi flyttede til Sorø.
Vi købte et stort smukt egetræsbord da kontrakten på vores hus var underskrevet og vi havde en indflytningsdato i hånden. Bordet var stilet, klassisk, enkelt og brunt. For brunt fandt jeg hurtigt ud af. Brune gulve og brunt bord spillede ikke sammen i min regnbueverden, og da det så viste sig at være noget nær umuligt at holde pænt med tre grissebasser i huset begyndte jeg hurtigt at drømme om smukke malede flader.
Med hjælp fra flüggers farveapp fandt jeg frem til en smuk mørk petroleumsfarve der spiller smukt sammen med min kusines billede som hænger i "spisestuen". Bordet har fået 4 gange og ser ud til at holde ret godt. Det fik lov til at stå fra fredag morgen til søndag aften uden nogen rørte ved det. De sidste dage har vi brugt mine planetbordskånere under tallerkner og andet der kan ridse. Om en uges tid skulle det være helt hærdet og klar til dagligdagsbrug.
Nogen gange skal der ikke så meget til, og har man set sig sur på en væg, et møbel eller en farve så kan det kun betale sig at male. Selv en lille ændring kan give store forandringer.
Farven hedder 3487.






søndag den 3. maj 2015

Pip i bagerste hjørne

De sidste 2 dage har vi prøvet noget vildt her hjemme, vi har for første gang i næsten 3 år været uden børn. Ungerne blev torsdag eftermiddag sendt på St bededagsferie med mormor og morfar i sommerhuset. Vi har fået skønne rapporter via sms og mms og er ikke i tvivl om at de har haft en fantastisk weekend. 
DET har vi også, hvor kan man altså nå meget, få snakket om meget når der ikke er forstyrrelser og små ører der lytter med. Fredag sadlede vi den 4-hjulede og drog ud i det sydsjællandske. Vi startede på Gavnøslot hvor der var Livsstilsmesse. Gavnøslot og naturen omkring var fantastisk smukt, Livsstilsmessen skød efter en anden målgruppe end os. Men vi hyggede og købte hjemmelavede flødeboller. 
På vores tur rundt, i den store lade, i aller bagerste hjørne var i vores øjne messens fineste stand. En lille stand med to buketter forårsgrene hvorpå der hang de fineste flokke af danske fugle skåret ud i papir og malet i smukke farver. Vi kunne ha købt alle fuglene men måtte beherske os og kom "kun" hjem med 3 pakker. 
Fuglene er fra fuglepynt.dk, her kan man finde en masse forskellige danske fugle, håndskåret i lækkert papir og malet med tusch og akvarel. Er der ikke lige den fugl man ønsker kan man sende en anmodning afsted via hjemmesiden. Jeg er ikke i tvivl om at der skal flere fugle hjem til mig, i første omgang er et svanepar flyttet ind og hænger så fint under en af vores hylder.


De to øverste billeder er lånt fra fuglepynt.dk Indlægget er ikke sponsoreret, det er endnu engang blot et udtryk for min begejstring når jeg ser eller oplever skønne ting.


lørdag den 2. maj 2015

Der skal ikke så meget til

Torsdag nød jeg min sidste alene dag inden jeg mandag starter på mit nye arbejde. Jeg fik ryddet op, ryddet ud og gjort rent. Jeg fik lyst til at lave om i hele hytten, men flere af tingene koster enten en formue eller kræver en handyman og jeg var ganske alene hjemme og endnu på dagpenge, så alle ideer blev lagt til side. Men jeg fik den ide at vende vores gulvtæppe. Ikke en stor ændring men det har givet helt vildt meget til rumopfattelsen i vores stue. Det var det første min store datter kommenterede da hun kom hjem fra skole. Stuen var både blevet større og pænere. Alt der skulle til var at tæppet blev lagt på den "forkerte" led. Nogen gange skal der ikke så meget til for at give store ændringer.

Ja! Vi mangler stadig at få gemt ledningerne helt væk :)

torsdag den 30. april 2015

Vær glad

Igår var jeg inviteret med til et foredrag af Carsten Sommerskov sammen med mine nye kolleger. Foredraget hed "Glade børn og voksne", i mine øjne det mest essentielle i daginstitutionen, for er børn og voksne glade kan man ikke undgå udvikling, læringsglæde og dannelse. Carsten Sommerskov startede med at bruge en time på at belyse og understrege alle de ting vi som forældre, voksne, pædagoger, omsorgspersoner, partnere osv. gør forkert i vores stressede hverdags dialog. Undervejs lovede han flere gange at efter pausen ville alle svarene komme samt lette metoder til at ændre den onde spiral.
Jeg sad flere gange undervejs og fik røde øre eller krummede tær når han kom med eksempler på hvordan kl 7.40 eller 17.30 afmagten kan lyde, når tingene skal klappe, ungerne ikke samarbejder og mor bliver stresset. Han sagde flere gange, hvad er det i skal nå? Og en ting er sikkert, det går ikke hurtigere af at man står og råber. Carsten Sommerskov pointerede også at vi alle er skabt med fejl, ingen er perfekte så lad være med at stræbe efter det, gå efter at gøre dit bedste og være god nok.

Efter pausen kom han med flere nemme brugbare løsninger på at bryde den onde spiral og ideer til hvordan vi som forældre, pædagoger osv. kan styrke vores børne selvværd og selvtillid så de ikke udvikler negative selvbilleder.
Jeg var helt opslugt af hans talestrøm og kunne sagtens ha hørt meget mere. Undervejs lovede jeg mig selv flere gange at jeg skal blive bedre til at trække vejret og sige pyt. Og så skal jeg huske at fortælle mine børn hvor fantastiske de er og styrke alt det de er gode til, og pyt med det de ikke mestre, måske kommer det hvis de tror på dem selv, måske ikke og pyt med det! Mine unger er fantastiske, jeg elsker dem over alt på denne jord og fra idag af skal de mærke det og vide det og på ingen måde være i tvivl om det!
Det sjove er at her til morgen kørte alt som det skulle, ingen sur mor, ingen trætte børn, vi nåede at hygge, tegne og lave afskedsgave til en veninde som skal rejse væk i 2 mdr. Det er utroligt hvad der kan ske når man retter opmærksomheden mod det og tager en beslutning som man har sig selv med i!
De kan godt smile men blev bedt om at sige æææææg.

Her sidder han tit og bare nyder. Sødeste lille mand!

Min store smukke mus på stranden da vi i vinter var på Cuba.

Min tænksomme nr to som ser verden med de mest fantastiske briller.