lørdag den 3. december 2016

Jul på Stationen 2016

Som jeg har skrevet om tidligere er jeg i næste uge vært ved det fineste julemarked på Sorø station sammen med Mette som har cafeen Skotte & Stentoft i det gamle billetkontor. Sidste år var første gang vi kastede os ud i afholdelsen af et kunst, design og delikatessemarked. Det var en stor succes og vi fik blod på tanden. Vi har efterfølgende afholdt 3 markeder på Stationen og nu er der kun 5 dage til vi åbner dørene til det næste marked.
Denne gang har vi udviddet med 12 ekstra stande, vi har lejet lejligheden ved siden af ventesalen så der bliver god plads og masser af muligheder for at finde de helt rigtige, smukke, lækre, fantastiske julegaver, værtindegaver, venindegaver eller bare fordi gaver. Jeg skal selv have en stand med serigrafitryk, skærebrætter, bordskånere og så får jeg selskab af min ældste datter Ellen som har produceret en hel skov af smukke foldede juletræer i alle regnbuens farver. Jeg glæder mig til at dele oplevelsen med hende og til at byde jer alle sammen velkommen.





fredag den 2. december 2016

Lige til at dyppe i theen

I søndags skulle vi finde på lidt advent lækkerier til aftenhyggen med spil og adventskrans. Min søde mand med den søde tand elsker de sprøde Bastogne kiks. Jeg kan heller ikke sige mig fri for at list en eller to ned når først pakken er åbnet.
For efterhånden længe siden pinnede jeg en opskrift på hjemmebagte bastognekiks og de har ligget i baghovedet og summet siden. I søndags poppede de frem i min hukommelse og heldigvis havde jeg alle ingredienserne og de var ydermere super nemme at lave. Det tog ikke mere end 20 minutter fra jeg vejede de første ingredienser af til jeg tog kagerne ud af ovnen. Kagerne er super gode, en velkendt smag og alligevel med et twist som bare gør dem endnu lækrere. Opskriften kan findes lige her og jeg kan kun anbefale jer at prøve den hvis i overvejer at tilføje en ny småkage til julekageproduktionen.

onsdag den 30. november 2016

Bedre sent end aldrig, børnefødselsdag.

Astrid fyldte 8 år dagen efter jeg fik det glade svar på moderkagebiopsien. Grundet undersøgelsen var min energi i september mildest talt fraværende så lysten til at arrangere pigefødselsdag var lig med nul.
Den ene uge har taget den anden og nu er vi så nået 3 mdr længere hen på året. Den 16. december skal pigernes skole flytte fra gamle klasselokaler ind på den nye skole, dette gør at vi forældre skal træde til og passe børnene mens lærerne leger flyttemænd. Så vi har valgt at slå to fluer med et smæk, pasning af 13 tøser og pigefødselsdag. Min mand har taget en feriedag og jeg får lov til at dirigere slagets gang. Jeg er ikke så mobil pt pga graviditeten og skal helst holde mig i ro. Men jeg kan godt agere inspiration og julenisse ved et stor kreabord i stuen. Vi har indkøbt en bunke julekugler som kan dekoreres, krearummet flyder af dims og dut de kan pyntes med og så tænker jeg at pigerne slutter af med en julefilm i biografen. Det skal nok blive en rigtig fin dag og jeg har et styks 8 årig som er lykkelig for at vi når det inden året er omme.
Idag har hun været hjemme syg så vi besluttede os for at sætte gang i invitationerne. Efter et kort kig på pinterest faldt vi for en snemand julekalender. Vi lod os inspirere og fik lavet 13 fine snemænd alle med forskellig personlighed. Pigerne kan så tælle ned til juleaften, og Astrids fødselsdag hvor der er sat en stjerne.
Nu håber vi hun er rask i morgen så de små snemænd kan komme ud til tiden.



mandag den 28. november 2016

Det er det udenpå der tæller

Hvis i følger min instagramprofil kommer det nok ikke bag på jer at vi går meget op i gaveindpakning her hjemme. Når pigerne skal afsted til fødselsdag bruger vi lang tid på at planlægge og indpakke de små gaver. Hver gave får sit eget eventyr og nogen gange er det svært at sende den videre ud af døren for vi bliver så glade for den under indpakningsprocessen. Igår skulle Astrid afsted til en pigefødselsdag med temaet "Rudolf med den røde tud", så temaet til gaven var givet på forhånd.
Pakken blev pyntet med Rudolf og alverdens små dimser som helt sikkert findes på Julemandens værksted. Fælles for alle de pakker vi laver er at der er 2 små chokolader i indpakningen, denne gang var de pakket ind som minigaver og bidrog til julestemningen.

Jeg har en 7. gaveindpakningssans som ubevidst holder øje med nye dimser og dutter der kan pynte gaverne. Mine leverandører er Netto, Brugsen, Rema, Søstrene Grene, Flying Tiger, Bog og ide, CcHobby samt diverse genbrugsbutikker. Der er altid lige den lille dims som helt sikkert kan blive til noget særligt.






torsdag den 27. oktober 2016

Et gyldent samarbejde

I øjeblikket har jeg godt gang i trykkeriet. På lørdag har jeg nemlig fernisering i en af Sorøs hyggeligste butikker. Guldsmed Guldregn. Anja og hendes lærling Amalie har designet og produceret en masse fantastisk smukke smykker, både ringe, ørestikker, halskæder og armbånd som alle er inspireret af mine tryk. Anja og Amalie valgte at jeg skulle trykke mine tryk fra facet serien og det har været en sand fornøjelse at lege med mine gamle rammer igen, blande farver og kigge på kompositioner. I morgen skal jeg møde i butikken når jeg er færdig i børnehaven og så skal vi ha sat en udstilling op. Jeg glæder mig til at se mine tryk sammen med smykkerne danne en helhed! Og så må vi se om jeg kan holde mig i skindet og ikke spendere hele formuen på smykker, jeg har godt nok forelsket mig i et par stykker!
Fra på mandag kan smykkerne også købes via ShopSorø.

Hvis i kommer forbi butikken kan i fra på lørdag og frem til 27. november deltaget i konkurrencen om mit guldsmed tryk i mint og guld samt et sæt facet ørestikker.



Jeg bliver virkelig stolt når jeg læser hvad Anja har skrevet om mig og mine tryk i sit nyhedsbrev. Det er sjovt at se "sig selv" på skrift. 


onsdag den 19. oktober 2016

Jul på Stationen 2016

For 5. gang sidsen sidste sommer er jeg igang med at planlægge og arrangere kunst, design og lækkerimarked på Sorø station sammen med vores søde venner Mette og Thomas som har Sorøs hyggeligste cafe, Cafe Skotte & Stentoft. Siden sidste jul har vi afholdt Forår på Stationen, Lopper på Stationen og Efterår på Stationen. Det har været en fest hver gang men jeg glæder mig nu helt særligt meget til julemarkedet. Der findes ikke nogen markeder der kan slå den stemning der er på et julemarked, jeg ELSKER det!
Sidste år havde vi fyldt den gamle ventesal med 18 lækre stande, det var fantastisk, det var en fest! I år har vi fået lov til at leje lejligheden ved siden af ventesalen og kan altså udvide til over 30 dygtige kunstnere, designere og producenter. Vi har hele holdet på plads, plakat og postkort er sendt til tryk og jeg præsenterer nye udstillere ca hver anden dag på julemarkedets facebookside, følg med her.

Selv skal jeg have en stand med mine tryk, bordskånere og skærebrætter. Ud over mine egne sager har jeg inviteret min store Ellen med. For 3 år siden foldede hun juletræer i massevis, de var så fine og jeg bliver glad hvert år jeg tager dem frem af julekassen, så lige nu folder hun på livet løs igen så hun kan sælge sine små træer på Stationen. Det bliver hyggeligt at stå på marked sammen med hende, og meget rart med en der kan passe standen når lillebror i maven sparker til min blære.

Markedet løber af stablen fredag den 9. december fra 14.00-18.00 og lørdag den 10. december fra 10.00-16.00.
Håber vi ses!


onsdag den 12. oktober 2016

Når det hele bliver vendt på hovedet

Efter vi i sommer stod med de to eftertragtede streger på den lille pind begyndte en masse tanker at melde sig. Denne gang besluttede vi at takke ja til en nakkefoldsskanning. Det er ikke en skanning jeg før har været interesseret i da vi vurderede at vi godt kunne overskue at skulle være forældre til både to raske børn og et evt barn med Downs syndrom.
Denne gang er vi ældre, vi har købt hus og er derfor afhængige af to indtægter og vi lever på flere måder et mere hektisk liv med mange aktiviteter.
Til 9 ugers undersøgelsen ved lægen talte han meget imod NF skanningen, og jeg var jo egentlig enig med ham, men vidste også at jeg havde brug for vished. Jeg aftalte med en veninde at hun skulle tage med mig da jeg ikke mente det var nødvendigt at bede Michael om at tage en fridag, det var jo bare en rutine skanning.
Da dagen kom var jeg dog noget rundt på gulvet og endte med at ringe til Michael og bede ham hoppe af toget og vende tilbage til Sorø. Vi kørte afsted mod Næstved sammen og kom hurtigt til på hospitalet.
Vi havde den sødeste skanningsjordmor som virkelig var meget omhyggelig og kom tilbage flere gange for lige at skanne igen efter hun havde tastet på computeren. På intet tidspunkt slog det mig at der kunne være noget galt. Hun blev ved med at fortælle hvor fin den lille var, hvor fin nakkefolden var og at alt som skulle være der var der.
Da vi igen sad ved bordet foran hende sagde hun: Desværre er tallet 1:118, jeg har forsøgt at skanne dig mange gange for at se om jeg kunne få andre tal så det ville ændre sig, men 1:118 er det tal jeg får.
Min verden brød helt sammen. Jeg kunne slet ikke tænke klart og kunne på ingen måde høre hvad hun sagde til mig. Der løb en flod af tåre ned at mine kinder og min hjerne lukkede af for al fornuft.
Vi fik en tid til moderkagebiopsi 4 dage senere. Det var en skrækkelig lang ventetid, og for at det ikke skal være løgn var hele den weekend fyldt med fødselsdagsfejring af ældstemusen som blev 10 år om søndagen. Jeg holdt sammen på mig selv og nåede til tirsdag.
Afsted til Næstved igen, jeg frygtede undersøgelsen, havde læst en masse om både meget lange nåle og risiko for abort. Den sødeste læge tog imod os, undersøgelsen gik igang og den var på ingen måde slem. Det værste var at vide hvad der skete. Jeg fik lov til at se den lille spunk endnu engang på skærmen og så kørte vi hjem igen. Fra biopsien blev taget tirsdag til de første svar kom fredag eftermiddag følte jeg ikke at jeg trak vejret på noget tidspunkt. Jeg gemte mig væk og lukkede verdenen ude. Jeg læste alt på nettet omkring Downs syndrom, risikovurderinger, fejlvurderinger, gode og dårlige resultater. Hver gang telefonen ringede var jeg lige ved at dø. Mit hjerte hamrede og blodet suste i mine øre. Det var åbenbart den uge hvor samtlige telefonsælgere i Danmark havde besluttet sig for at ringe til mig.
Fredag eftermiddag efter jeg havde tjekket min e-boks omkring 700 gange kom endelig den mail jeg havde ventet på.
"Vi har modtaget første svar på din kromosom undersøgelse, og alt er normalt. Vi kan desuden oplyse at du venter en dreng"
Jeg brød helt sammen, det tog 15 minutter før jeg kunne ringe til Michael og fortælle ham den glade nyhed.
Så skulle jeg bare tilbage til lykken igen, genfinde troen på at den lille dreng i maven havde det godt og glæde mig over de kommende 6 måneder.

Jeg synes det har været helt ekstremt svært at finde grundlykken igen. Jeg blev så forskrækket over nakkefoldsskanningen og jeg tror at jeg ubevidst tog afsked med det lille foster da jeg fik foretaget biopsien. Alt dette har bevirket at min hjerne laver en masse spin, måske for at sikre sig at jeg ikke kommer ud for endnu en forskrækkelse. Jeg håber at troen på det lille liv vender helt tilbage når de små spark i maven bliver så tydelige og regelmæssige at man kan regne med dem.

Nu skal jeg i første omgang til misdannelsesskanning på fredag og denne gang satser jeg på at det bliver en dejlig oplevelse.

Dette billede tog jeg da den fantastiske mail var tikket ind. Det viser ret godt hvordan jeg havde det. Det var også første gang jeg kiggede på de billeder vi havde fået af den lille ballademager.